Ansigtsbehandling og Body SDS

Book tid til ansigtsbehandling hos Louise Nyholm

Book en tid til ansigtsbehandling hos hudterapeut og pr. 2/7-2021 autoriseret Body SDS behandler Louise Nyholm.

Book her ->

Ansigtsbehandling

Behandlingerne hos Louise Nyholm tilrettelægges efter dig og din hud; dybderens, massage, opstram, pigmenter, fugt, glød, rødme mv. – du skal blot booke din ønskede tid.

Der anvendes meget gerne LED-lysterapi, Radio Frequency, gua sha, sugekopper, strøm, infrarød varme, cryo therapy mm. for yderligere effekt.

OBS. Medbring endelig din egen needling/rulle, da vi derved kan intensivere behandlingen yderligere.

  • ALLSKIN ansigtsbehandling 45 min. – 560 kr.
  • ALLSKIN ansigtsbehandling 60 min. – 700 kr.
  • ALLSKIN ansigtsbehandling 75 min. – 850 kr.
  • ALLSKIN ansigtsbehandling 90 min. – 950 kr.

Behandlingerne indeholder bl.a. Environs ‘Cool Peel’ med produkter fra Environ eller ‘Ling facials’ og indeholder ligeledes nakke- og skuldermassage fra Body SDS.

Body SDS

Behandling med Body SDS hos Louise Nyholm varer ca. 45 min. og foregår i undertøj med et tæppe over. Undervejs vil der være samtale, alt ift. problemstilling. Husk et lagen eller 2.

Pris pr. 3/7 ’21 er kr. 750 (autoriceret).
Body SDS er kendt for at virke godt på:

  • Nakke og skuldre
  • Ryg og hofter
  • Hæle, fødder og knæ
  • Stress og angst
  • Skader (f.eks. sport)
  • Muskelstivhed og meget mere

Læs mere og book her.

Eksempler på behandlinger

MESO-TERAPI, 60 MIN. – KR. 1200

Behandling med professionel meso-pen, hvor der arbejdes med en nåledybde på 0,5-2 mm nano-nåle, der booster hudens egenproduktion af kollagen og elastin. Der anvendes klinisk/sterilt engangsudstyr samt bedøvelse før behandlingen. Hudens struktur forfines synligt og der arbejdes på linjer, rynker, solskader, pigmenter og ar. Der efterbehandles med fugtbindende hyaluronsyre, tilpasset aktive virkestoffer samt kølende maske og LED lysterapi.

NON-INVASIV MESO-TERAPI, 60 MIN. – KR. 850

Det bedste fra to verdener; effektiv, plejende og opstrammende ansigtsbehandling med meso-pen, hvor der arbejdes med en maximal nåledybde på 0,25-0,75 mm og er derfor uden bedøvelse. Der er fokus på en dybere behandling, der stimulerer hudens naturlige opheling og derved kollagen- og elastinproduktion. Giver huden fornyet glød og spændstighed og kan også anbefales mod tør hud, fine linjer samt hyperpigmentering. Der efterbehandles med tilpasset sera, maske, LED lysterapi, nakke-/skuldermassage og cryoterapi.

Shopping Cart
Scroll til toppen